ORDENSREGLEMENT for Svanemøllehavnen

Dette ordensreglement er udfærdiget i medfør af § 15, stk. 2. i lov om havne, lovbekendtgørelse nr. 457. af 23. maj 2012 og godkendt af Trafikstyrelse ved brev af 01 juli 2014 i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser m.v.
Svanemøllehavnen

Havneområde
Det til havnen hørende søområde er begrænset af havnens dækkende værker samt af en ret linje mellem molehovederne 1) og 2) ved indsejlingen til selve havnen.
1) 55°43,053’N 012°35,524’E, N-molens hoved med grønt fyr
2) 55°43,023’N 012°35,536’E, bro Ø9
Mod Kalkbrænderiløbet er havnens søområde begrænset af rette linjer gennem nedenstående koordinater:
3) 55°43,003’N 012°35,525’E, flagevæg bro Ø9
4) 55°42,920’N 012°35,464’E, flagevæg bro Ø6
5) 55°42,897’N 012°35,446’E, flagevæg bro Ø5
6) 55°42,883’N 012°35,391’E, kyst N for Svanemølleværket.

Gæstende fartøjer skal snarest efter ankomst indløse gyldig billet i èn af de opstillede billetautomater

Det er ikke tilladt :
– at ankre i havnen
– at bade og fiske i havnen
– at køre på cykel, rulleskøjter og lignende på broerne / molerne.
– at efterlade grej og genstande på broerne.
– at opsætte plakater, opslag og lignende uden for opslagstavlerne.
– at udvise støjende, forurenende eller anden generende adfærd.
– at grille udenfor de dertil indrettede grillpladser

Hunde skal føres i snor og efterladenskaber skal straks fjernes.
Havnens bagagevogne må kun bruges på havneområdet og skal stilles på plads efter brug.
Ved sejlads i havnen, max. fart 3 knob, skal der vises hensyn til andre fartøjer.
Roere skal sejle direkte til/fra deres broer og ind/ud under broen ved Østmolen.

I øvrigt henvises til Københavns Havns standardreglement og til Kystdirektoratets Bekendtgørelse nr. 9139 af 15. april 2002: ”Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”, begge kan udleveres på havnekontoret.

Det indskærpes, at havnemyndighedens anvisninger skal følges, og at nedgørende bemærkninger til havnens personale ikke tolereres. I grove tilfælde vil den pågældende modtage en skriftlig advarsel. Ved gentagelser vil fartøjsejeren og fartøjet blive bortvist fra Svanemøllehavnen.

Svanemøllehavnen, den 1. juli 2014

Havnebestyrelsen